Beritech Engineering

Fra innovative ingeniørydelser til effektive løsninger.

Velkommen til Beritech Engineering.

Vores erfaring. Jeres succes.

Hos Beritech Engineering er vi specialister i at udvikle og implementere ingeniørløsninger til nogle af landets største industrier. Vores mål er at understøtte vores kunders succes gennem teknisk ekspertise og innovativ tænkning - og med et team af erfarne ingeniører er det vores fornemmeste opgave at designe og levere løsninger, der bidrager til effektivitet, sikkerhed og bæredygtighed for vores kunder.

Individualiserede tilbud / turnkey-løsninger.

Vi tilbyder en omfattende række af ydelser designet til at imødekomme de unikke krav inden for moderne industri. Vores ekspertise strækker sig over flere kritiske områder, som sikrer, at vi kan håndtere komplekse udfordringer fra start til slut indenfor områder som:

  • rør- og anlægskonstruktion
  • konstruktions- og ingeniørarbejde
  • koncept- og produktudvikling
  • modellering og simulationer
  • design og fremstilling
  • projektledelse
  • EL og automation.

Innovation på tværs af industrier.

  • Farma: Vi bidrager til medicinalindustrien med præcise og pålidelige løsninger, der sikrer effektivitet og sikkerhed. Vi anvender avanceret teknologi til at designe faciliteter, rørsystemer og processer, der opfylder strenge industrielle standarder og forbedrer produktionskapaciteten.

  • Fødevarer: Vi leverer effektive og bæredygtige ingeniørløsninger til fødevareindustrien. Vores ekspertise spænder fra design af procesanlæg til automatiseringssystemer, der overholder strenge sikkerheds- og kvalitetsstandarder.

Vores kompetencer. Jeres resultater.

Hvor visioner bliver til virkelighed.

  • Design & Engineering.

    Design & Engineering er en form for alt-i-en ydelse, hvor vores team af ingeniører er med jer hele vejen fra den indledende designfase til den efterfølgende udvikling og implementering.

    Vi arbejder altid tæt sammen med jer for at forstå jeres vision og mål, ligesom vi altid skræddersyr vores løsninger, så de passer til de specifikke behov og ønsker, I måtte have.

    Gennem en iterativ proces sikrer vi, at både design- og udviklingsprocessen løbende tilpasses og optimeres for at opfylde de aktuelle krav og forventninger. Med fokus på kvalitet, pålidelighed og omkostningseffektivitet er det vores ubetingede mål, at vores løsninger ikke kun lever op til jeres forventninger, men at de overstiger dem og bidrager til jeres langsigtede succes.

  • Projektstyring.

    Effektiv projektstyring er nøglen til at opnå succes. Men project management handler ikke kun om at overholde tidsfrister og budgetter; det handler også om at forstå de unikke udfordringer, der kan opstå undervejs.

    Det kræver indsigt og erfaring at identificere og håndtere potentielle risici, navigere igennem komplekse problemer og sikre, at alle involverede parter holdes engagerede og informerede gennem hele projektet.

    Netop dén indsigt kan vi bringe til bordet. Samtidig kommer vi med et erfaringsgrundlag, der går på tværs af projekter og brancher, hvilket giver os en unik evne til at tilpasse os forskellige situationer og behov.

    Hos os er tilgangen ikke standardiseret. Vi tilpasser os jeres ønsker og forretning og sørger for, at vi sammen kommer i mål med de ønskede resultater.

  • Produktudvikling.

    Med os får man en fleksibel samarbejdspartner, der kan træde ind i processen, hvor end vores ekspertise er ønsket. Om vi er med fra den spæde start, eller vi først kommer ind midt i udviklingen, ændrer ikke på, at vi altid er dedikerede og klar til at hjælpe, hvor behovet er.

    Hele vores team består af kreative fagfolk, der er passionerede omkring innovation og nytænkning. Derfor er vi parate til at udfordre konventionelle metoder for at sikre unikke løsninger, der bringer vores kunder succes på markedet – også langt ude i fremtiden.

  • Produkt- og produktionsmodning.

    Gennem produktionsmodning hjælper vi virksomheder med at optimere maskiner, produkter og produktionsprocesser, så alle ressourcer anvendes optimalt.

    Uanset om I har behov for at reducere produktionsomkostninger, forbedre produktkvaliteten, optimere logistikken eller implementere avancerede automatiseringssystemer, er vi klar til at guide jer på hele rejsen mod succes.

    Generelt er det vores mission at hjælpe med at skabe positive forandringer gennem skræddersyede løsninger, der er tilpasset til hver enkelt virksomheds unikke behov og udfordringer, så vi opnår de ønskede resultater og realiserer de forretningsmæssige visioner.

  • Ingeniørberegninger.

    Ingeniørberegninger er en forudsætning for, om et projekt kan lykkes, eller et produkt kan fremstilles optimalt. Beregningerne muliggør nemlig alt fra optimering og fejlfinding til overholdelse af standarder, hvilket er afgørende for at levere sikre og bæredygtige løsninger til de udfordringer, man står overfor.

    Hos Beritech Engineering er vi vant til at udføre komplekse beregninger på tværs af brancher og industrier. Vi har blandt andet hjulpet vores kunder med alt fra:

    • hygiejniske designberegninger, der sikrer overholdelse af standarder og optimal produktionsproces i fødevareindustrien
    • termiske analyser til sikring af stabile forhold under produktion og opbevaring af medicinske produkter
    • avancerede styrkeberegninger til konstruktioner og byggerier
    • distributions- og spændingsfaldsberegninger til sikring af stabil og pålidelig elforsyning.

    Med andre ord har vi erfaring med projekter af forskellige karakterer og i alle størrelser – store som små.

  • Udvikling af maskiner.

    Nye teknologier og skiftende markedstrends udfordrer konstant virksomheder til at tilpasse sig og finde innovative løsninger til f.eks. drift og produktion. Maskinudvikling er dog imidlertid en kompleks proces, der kræver ekspertise og omfattende teknisk knowhow.

    Som eksperter i udvikling af skræddersyede maskiner er vi opmærksomme på disse udfordringer og dedikeret til at hjælpe vores kunder med at imødekomme dem.

    Ofte er det vigtigt, at nye maskiner kan passe ind i nuværende produktionsmiljøer. Andre gange er der brug for helt nye løsninger, der kan automatisere arbejdsprocesser, reducere den manuelle arbejdsbyrde og minimere risikoen for fejl.

    For at finde frem til den bedste løsning arbejder vi altid tæt sammen med vores kunder for at forstå de specifikke målsætninger. Gennem dialog og ved at analysere og inspicere faciliteter m.v., har vi mulighed for at identificere de konkrete behov, der skal opfyldes - nu og i fremtiden.

Det hele starter her.

Kontakt vores eksperter direkte.

Claus

Managing Director Beritech Engineering

Claus Byriel Overgaard Pedersen

Emil Bjeldbak Baggrund

Mechanical Engineer

Emil Bjeldbak

Med over 30 års erfaring sikrer vi en vellykket gennemførelse af komplekse projekter i farma- og fødevareindustrien.