Nyhed

Beritech udvider produktions- & administrationfaciliteter

Nyhed
04-10-2023

Beritech kan nu offentliggøre overtagelsen af 9000 kvadratmeter i Kystvejens Erhvervspark i Nørresundby.

Faciliteterne overtages fra Aalborg Vognmandsforretning (AVAS). Overtagelsen sker i etaper frem mod 31. januar 2024, hvor AVAS’ flytter aktiviteten til en anden adresse. Beritech har allerede påbegyndt renovering af dele af faciliteterne.

Efter overtagelsen af lokalerne kontrollerer Beritech samlet set 17.500 kvadratmeter produktion og administration i Nørresundby. Dette bringer virksomhedens samlede areal i Danmark op på 28.000 kvadratmeter. Dermed giver ekspansionen mulighed for at imødekomme den stigende efterspørgsel fra kunder og for at udvide porteføljen af avancerede stålløsninger til Food-, Dairy-, Seafood- og Pharma industrien.

"Vi er meget glade for at meddele vores udvidelse af faciliteter i Nørresundby," udtaler Bent Larsen, CEO hos Beritech. "Det er et afgørende skridt i vores langsigtede strategi for vækst og udvikling og vil forstærke vores rolle som en leverandør med omfattende ressourcer og kapabilitet, fuldt i stand til at imødekomme industriernes behov. Dette vil ikke blot forbedre vores interne logistiske effektivitet, men vil også gøre det muligt for os at udvide vores produkt- og serviceportefølje på en måde, der overgår kundernes forventninger.”

Vækstrejsen fortsætter

Overtagelsen af faciliteterne kommer på et strategisk godt tidspunkt, hvor der er behov for øget produktionskapacitet i Beritech. Renoveringen af faciliteterne er derfor allerede påbegyndt.

Planen er at flytte Beritechs Shared Service funktioner fra Aalborg Øst til Nørresundby, så afdelingerne for bl.a. indkøb, økonomi og People & Culture samles med den øvrige administration i Nørresundby. Ligeledes rykkes al produktion og projektledelse af maskiner og udstyr til Food- og Seafoodindustrien fra Beritechs lokation i Aalborg til de udvidede faciliteter i Nørresundby.

Med en stigende efterspørgsel fra såvel Food- og Seafoodindustrien er der behov for at udvide såvel kapacitet som produktsortimentet til disse segmenter. Denne flytning giver såvel plads som logistikmæssige fordele ved at kombinere ekspertise og ressourcer på ét sted.

Tilbage på adressen i Aalborg Øst vil Beritech fortsat huse deres Supply Service-enhed, som udover at levere til Beritechs forskellige produktionsenheder, også leverer stålbearbejdning og halvfabrikata til kunder på tværs af industrier. Med udvidelse af faciliteterne i Nørresundby, og flytning af flere enheder, får Beritech således også plads til at udvide og øge kapaciteten i dette segment.

Om Beritech

Beritech er en international samarbejdspartner indenfor tank- og procesudstyr til fødevare-, mejeri-, seafood- og medicinalindustrien. Missionen er at levere innovative og bæredygtige løsninger for at understøtte produktionen af højkvalitets-, sikre og prisoverkommelige fødevarer og lægemidler.

Beritech koncernen har oplevet en eksplosiv vækst siden 2020. I denne periode er medarbejderantallet skudt i vejret fra 23 til over 500, og Beritech har konstant udvidet sit ekspertiseområde.

Med de nye faciliteter får Beritech hovedkvarter på adressen i Nørresundby. Derudover har koncernen afdelinger i Aalborg Øst, Randers, Hinnerup, Hillerød og Kalundborg.

For yderligere information

Anne Kold
Marketing & Communications Manager, Beritech Group
Mail: ako@beritech.dk
Telefon: +45 60 12 15 10