Ledig stilling

Svejser til manuel- og robotsvejsning

Ledig stilling

Svejser til manuel- og robotsvejsning

Beritech Manufacturing A/S er en hurtigt vækstende virksomhed på forkant med udviklingen i branchen. Derfor søger vi en svejser med praktisk erfaring, og stor interesse for at arbejde med høj kvalitet og præcision. Du vil blive en del af en professionel svejseafdeling, med erfarne certificerede smede, der løser svejseopgaver i de fleste materialer - som enkeltstående ydelse, eller som en del af en totalløsning. Svejseopgaver løses manuelt eller med to af de mest avancerede svejserobotter på markedet.

Beritech Manufacturing er en solid metalbearbejdende produktionsvirksomhed. Vores tilgang er præget af løbende dialog med vores kunder, høj fleksibilitet og en konstant søgen efter at optimere produktionen og vores kunders forsyningskæde. Med over 25 medarbejdere, og en omfattende maskinpark, hjælper vi vores kunder i hele værdikæden. Herunder konstruktion, laserskæring, formgivende processer, svejsning og levering direkte til slutkunden.

Beritech Manufacturing er en del Beritech gruppen, bestående af Beritech Manufacturing, Beritech Solutions og Beritech Oslos. Virksomhederne i Beritech gruppen opererer som selvstændige enheder i deres respektive delmarked, men arbejder også sammen gennem deling af viden og kompetencer. Herunder fælles projekter med produktion og projektering af proces- og produktionsanlæg. Herudover deler Beritech Manufacturing produktionsfaciliteter og projekter med Dansk Maskinindustri, som er en CNC bearbejdende virksomhed.

Din profil

Vi søger en svejser, der skal være med til at videreudvikle og vækste virksomheden. Vi forestiller os, at du har kombineret din uddannelse med nogle års praktisk erfaring fra lignende produktion. Vi har en meget kort gennemløbstiden, hvorfor struktur og overblik for at nå de korte deadlines ligeledes er afgørende.

Dine arbejdsopgaverne vil variere inden for:

  • Manuelle svejsninger eller med én af vores avancerede svejserobotter
  • Svejsning af prototypeopgaver og små til større serieproduktioner
  • Svejsning primært i rustfrit stål
  • Håndtering af ordrer, og sikre effektiv og optimal anvendelse af maskiner, materiel og koordinering med andre produktionsled
  • Hjælpe kollegaer under spidsbelastninger, eller når din viden og erfaring kan gøre en forskel

For at få succes i jobbet er det afgørende, at du er nysgerrig og klar til selv at lære nyt - eller hjælpe og sparre med dine kollegaer. På den måde kan du understøtte den stærke og positive virksomhedskultur.

Vi forventer du kan begå dig på dansk i skrift og tale.

Derfor skal du vælge os

Vi brænder for at skabe det bedste arbejdsmiljø med varierende opgaver, udviklingsmuligheder og ikke mindst godt kollegaskab. Vi er en virksomhed der ved, at vi skaber de bedste resultater sammen. Vidensdeling og godt arbejdsmiljø er en af de vigtigste drivkræfter, når vi vil være bedst i vores felt.  Vores ansattes forskellige kompetencer er med til at skabe fremgang for virksomheden, og sikre at vi hele tiden er på forkant med udviklingen.

Vi tilbyder en selvstændig rolle i en alsidig hverdag præget af godt tempo og stort engagement. Du vil få mulighed for at sætte dit aftryk på udviklingen på området - i en forandringsvillig og ambitiøs virksomhed.

  • Stort fokus på udvikling af medarbejdere og anvendelse af ny teknolog
  • Engagerede kollegaer – med en god blanding humor og faglig seriøsitet
  • Gode faste arbejdstider og en god kantineordning
  • Uformel og nærværende ledelse, der er en del af hverdagen i Beritech.

Ansøgning og spørgsmål

Ansøgningsfrist: Snarest

Tiltrædelse: Snarest

Har du spørgsmål til jobbet eller til Beritech Manufacturing som arbejdsplads, er du velkommen til at kontakte HR Business Partner Helle Uldbjerg på tlf. +45 21 82 15 59.

Din ansøgning kan sendes via heu@beritech.dk eller kontaktformular nedenfor. Vi afholder samtaler kontinuerligt, hvorfor vi ser frem til at modtage din ansøgning snarest muligt. Vi bekræfter naturligvis modtagelsen af din ansøgning. På samme måde får du besked, hvis din ansættelse i Beritech ikke bliver aktuel.

Ansøg her

Udfyld formularen og vedlæg dit CV og ansøgning. Vi glæder os til at høre fra dig.

Når du udfylder formularen, afleverer du dine personlige oplysninger i vores varetægt. Vi lover at passe godt på dem. Læs vores privatlivspolitik.